Jeg har altid kæftet op!
Som ganske lille fik jeg kælenavnet mangeord, hvilket var venligt ment, og da jeg kom i skole blev jeg kaldt gammelklog, hvilket overhovedet ikke var venligt ment. Hvem jeg er, kan ses fra mange vinkler.
Den formelle:
Cand.mag. i historie. En fortid som ansat på en lang række museer; Fyns Oldtid Hollufgård, Valdemars Slot, Frederiksborg Slot, Det kongelige Sølvkammer, Gammel Estrup, Aabenraa Museum, Museum Sønderjylland. På disse museer har jeg været alt fra pedelmedjælper til museumsleder.
I 2009 sprang jeg til højskoleverdenen og overtog ledelsen af Ryslinge Højskole, som efter en årrække i krise skulle revitaliseres, hvilket lykkedes og elevtallet steg og økonomien blev bedre og bedre.
Siden 2012 har jeg været direktør for den stiftelse, som driver skoleskibet Georg Stage. Det er jeg sådan set fortsat, men fratræder ved udgangen af januar 2026. Læs mere om skib og stiftelse her.
Fra oktober 2025 har jeg overtaget rollen som vært på udsendelsen “Kampen om historien”, som sendes hver tirsdag på Danmarks Radios P1 – og selvfølgelig også kan høres som podcast. Udsendelsen har holdt pause siden Adam Holm forlod DR i juli, men min første udsendelse skulle gå i luften 11. november kl. 11 (og det er skam et ret vigtigt tidspunkt for en historiker).
Ved siden af det, har jeg en karriere som forfatter, konsulent og holder masser af foredrag om historiske og andre emner.
Den faglige:
Som historiker har jeg speciale i 1700-tallets idehistorie med særligt henblik på dannelse af den moderne politiske tænkning (hvilket lyder meget mere kedeligt end det er).
Jeg har skrevet bøger om Johann Friedrich Struensee, om den danske kongerække, om skibsportrætter, om herregårdskultur, om Danmarkshistorie, om demokratiets historie, om økonomiens historie, en børnebog med ti vilde fortællinger fra Danmarks historie, en bog om Danmarkshistoriens værste skurke, en bog om Skoleskibet Georg Stage og en kortfattet Europahistorie.
Sidste nye skud på stammen er en biografi om N.F.S. Grundtvig, som ikke helt atypisk er populær blandt læserne og udskældt blandt universitetsanmelderne.
Siden arrangementet var på det første spæde ideniveau, har jeg været en del af den faglige baggrundsgruppe for Historiske dage, hvor jeg også er at finde hvert eneste år.
Jeg har haft fast (ulønnet) job, som hushistoriker hos P3, hvor jeg fortalte indviklede ting på 1 minut – sådan cirka i hvert fald. Jeg har fortalt Danmarkshistorien, EU’s historie, Første verdenskrigs historie, Danmarks litteraturhistorie, men mest populært er min fortælling om Danmarks Historie, som er set mere end to millioner gange på facebook – og det er ganske mange for en midaldrende historiefortæller.
Du kan se YouTube udgaven her:
Dertil kommer mindre opgaver som historisk explainer på blandt andet Go’ Morgen Danmark på TV2, en enkelt optræden i DR’s store juleshow fra DR koncerthuset, såmænd og en tur i Alletiders Juleshow på TV2 og mange andre medieoptrædender.
Jeg har også haft min egen podcast. I samarbejde med Sagabooks har jeg lavet serien “Asser fortæller historien”, hvor man kan høre 20-30 minutter om noget i historien, som jeg synes er vigtigt – fra Nelson til Stærkodder, fra det Stockholmske blodbad til Slaver i Vestindien. Det er kort og sjovt og der er foreløbigt 50 afsnit. Det kan høre på E-reolen, Podimo og de fleste andre kommercielle podcastsites.
Inden for de senere år har jeg haft mere og mere fokus på at fortælle historie. Både den sjove anekdote og det vilde ridt gennem 10.000 års danmarks- eller europahistorie. Min tid blandt kilderne på Rigsarkivet er nok slut, men jeg har enormt mange historier i mig, som skal fortælles.
Den merkantile:
Jeg har gennem mange år primært fået ansættelse i virksomheder i krise. Det har givet mig en række erfaringer med, hvordan man vender skuden og sætter nye mål. Det er ikke altid, man når disse mål, men ved man ikke, hvor man skal hen, er det ret sjældent, man når frem.
Jeg er meget optaget af, hvordan små virksomheder både kan opnå en sikker og stabil drift og samtidig udvikle sig med samfundet, så de altid er aktuelle. Jeg er også optaget af, hvordan man leder fagprofessionelle – altså mennesker, som primært går på arbejde for arbejdets skyld og så er glade, hvis de også får løn.
Jeg har desuden erhvervet en “Master of Public Governance” fra CBS med en afhandling om vilkårene for selvejende institutioner under New Public Governance (som er New Public Managements onde efterkommer).
Med 2 år som souschef og 20 år som øverste leder har jeg prøvet nogen ting. Jeg har først og fremmest sat liv i gode virksomheder, men har især på Georg Stage ikke bare ændret fortællingen, men også virksomheden. Egenkapitalen er fordoblet, elevtallet er fordoblet, omsætningen er ottedoblet og Georg Stage er gået fra at være lille, tilbagetrukket og ukendt til at få enorm opmærksomhed.
Når det lykkedes skyldes det grundigt arbejde med organisationens fortælling. Det fører til muligheder for udvidet fundraising og også til at placere fortællingen i pressen. Det skaber grobund for politiske interessevaretagelse og det er årsagen til, at alle politikere på Christiansborg i dag ved, hvad dobbelttogter og skoleskibe er.
Umiddelbart søger jeg ikke et nyt direktørjob, men vil meget gerne hjælpe i en kortere ansættelse, som interrim manager, som konsulent eller andet.
Den organisatoriske:
Siden en hård start som elevrådsformand i midten af 1980erne har jeg bestridt en lang række tillidshverv i mange forskellige organisationer. Jeg har været bestyrelsesmedlem i såvel LOE (skoleelever) som DGS (gymnasieelever) og jeg har været i studienævn og fagråd på universitetet. Andelsboligforeningens bestyrelse røg jeg engang også i samt i bestyrelsen for Historisk Samfund i et par år.
Inden jeg forlod museumsverdenen kom jeg i bestyrelsen for “Organisationen af Danske Museer” og jeg har i en årrække været bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand i Hermod Lannungs Museumfond.
I perioden 2016-2025 har jeg siddet i bestyrelsen for Brandbjerg Højskole – fra 2019-2025 endog som bestyrelsesformand, hvor vi har fået hold på økonomien, er gået i gang med at renovere højskolen og ikke mindst har overlevet corona, hvilket ikke var nogen selvfølge.
I 2022 kom jeg endvidere i bestyrelsen for MS Museet for Søfart i Helsingør og i bestyrelsen for Helsingør Selvstyrehavn – dertil kommer, at jeg har engageret mig i bestyrelsen for Red verdens ældste skoleskib.
I 2026 er det fyrre år siden jeg første gang kom i en bestyrelse, som skulle håndtere en millionomsætning. Den erfaring, som jeg har sparet op sætter jeg gerne i spil i nye bestyrelser
Den reelle:
Jeg vil forandre verden. Efter at ville stoppe sulten i Afrika i midten af 80erne gik jeg ind i politik. I slutningen af 80erne røg jeg ud på røv og albuer, fordi jeg nægtede at acceptere, at det var vigtigere at være populær end at have ret.
Jeg er stadig et politisk menneske. Jeg mener, at det væsentligste problem lige nu er, at vi er ved at formøble vores demokrati, fordi vi er bange. Det har jeg også skrevet en bog om.
Men jeg mener også en masse andet!
Den private:
Jeg er gift med verdens klogeste og smukkeste kvinde (hun hedder Lone Ree Milkær) og har verdens mest fantastiske børn – og et enkelt barnebarn. Jeg har engang spillet rigtigt meget Valdhorn (højt) og synger stadig af karsken bælg. Jeg elsker amerikansk fodbold (New York Jets), basketball (Los Angeles Lakers) og er uhelbredelig bibliofil.
(Portrættet er taget af Ingegerd Bjørke Betz)