Foredraget tager sit udgangspunkt i mig selv og mine erfaringer som historiker og historiefortæller.
Historie regnes ofte for det kedeligste fag i skolen og når man skal finde en kedelig fætter, så trækker man tit historikeren i den brune fløjlsjakke med læderlapper på albuerne frem. Sådan er det faktisk også tit, men det er faktisk ikke faget historie, som er skyld i det.
I slutningen af 1800-tallet blev historikerne ramt af den videnskabelige syge – en tilstand, hvor man i vild panik efterlignede naturvidenskaberne. Det gjorde videnskaben mere præcis, men også temmelig ligegyldig i samfundet og for det enkelte menneske.
Sådan behøver det ikke at være. I dette meget personlige foredrag fortælles historien om den videnskabelige syge, men for at det ikke skal blive for kedeligt, så krydrer jeg det hele med de vildeste, blodigste og mest sjofle anekdoter jeg kender – og jeg kender en del.
