Forfatter, historiker, foredragsholder

Den danske herregård – a beginners guide

Rundt omkring i landet ligger mere en 400 herregårde, som er bygget fra ca 1500 og faktisk frem til i dag.

Dette foredrag giver tilhøreren viden til selv at drage på opdagelse i det danske herregårdslandskab. Foredraget giver en basal stilhistorisk viden, som gør det muligt selv at kunne se elementer af arkitektur, haveindretning og opland på en helt ny måde.

Desuden kigger vi på herregården som et kulturelt symbol, som gennem tiderne har haft vidt forskellige betydninger for forskellige mennesker. Vi vi også gennemgå adelens historie for uden dem er det meget vanskeligt at forstå herregårdene.

Materialet kommer fra min fortid som student på Frederiksborg Slot, som rundviser på Amalienborg og især fra min tid som museumsinspektør på Gammel Estrup – Jyllands Herregårdsmuseum.

Foredraget har været et kursus over 12 tirsdage på Folkeuniversitetet i Aarhus, et ugekursus på både Ryslinge, Helnæs og Rønde Højskole, men kan sagtens bruges til en enkelt aften.